Den engang så smukke haitianske hovedstad, Port-au-Prince, blev tragisk nok næsten fuldstændigt ødelagt af det jordskælv, der ramte øen i januar 2010. De fleste af de største turistattraktioner, regeringsbygninger, store hoteller og hospitaler blev jævnet med jorden af naturkatastrofen, men byen er langsomt ved at blive genopbygget, i høj grad takket være international nødhjælp. Selvom mange af de følgende seværdigheder nu ligger i ruiner, giver de et indblik i, hvad Port-au-Prince kan vende tilbage til i de kommende år og årtier.
Nationalpaladset, der engang var byens mest storslåede bygning, kollapsede under jordskælvet og står i dag som en af de mest chokerende påmindelser om ødelæggelsen. En af hovedstadens mange teltlejre er skudt op nær ruinerne på Champs de Mars, der tidligere var landets smukkeste park.
Den ødelagte skal af Cathedral of Our Lady of the Assumption tiltrækker stadig troende lokale, men den store kirke blev reduceret til en skygge af sin tidligere storhed. Bag hovedbygningen ligger en plads, hvor der stadig ofte afholdes begravelser.
Saint Trinité Episcopalian Cathedral blev også reduceret til murbrokker, men kirken var engang et af landets største gudshuse. Det rolige ydre afslørede kun lidt af det utrolige interiør, der var dækket af herligt farverige og sprudlende vægmalerier, som fortalte historien om Kristi liv.
Det moderne Musée du Panthéon National tiltrak mange besøgende med sit usædvanlige underjordiske design og grave for nationale helte. Mange ledere af uafhængighedsbevægelsen er blevet stedt til hvile her, herunder Christophe, Toussaint Louverture, Pétion og Dessalines. Bygningen, der er opført i samme stil som de oprindelige Taíno-folks boliger, var et smukt eksempel på haitiansk arkitektur.
Den sydlige ende af Champs de Mars var engang domineret af Musée d'Art Haitien, som husede verdens største samling af haitiansk kunst. Mange lokale mestre var velrepræsenterede, herunder Robert St. Brice, Préfète Duffaut, Hector Hyppolite og Philomé Obin.
Det nærliggende Centre d'Art blev åbnet i 1944 for at opmuntre en ny generation af haitianske malere. Udstillingslokalet og skolen gav lokale mestre den anerkendelse, de fortjente, og besøgende blev budt på fremragende midlertidige udstillinger af nye kunstnere.
Et af de mest livlige steder i byen var engang Marché de Fer, eller Jernmarkedet. Sælgere fyldte markedet og solgte alt fra friske råvarer til havskildpadder, voodoo-udstyr og traditionelt kunsthåndværk. Næsten hvert sving på det labyrintiske marked bød på et betagende udvalg af lokalt kunsthåndværk, herunder malerier, kokossmykker, masker, skulpturer, stave og meget mere.
Hvis fortiden er en indikation af fremtiden, vil Port-au-Prince en dag rejse sig igen og blive en levende, smuk by med en dyb forståelse for kunst og kultur.